søndag, november 17, 2019

Udskifte inderbeklædningen i Kahytten

Har længe syntes kahyttens inderbeklædning i skumplast var blevet træt og kedelig at se på.
Men har afholdt mig fra at skifte den, da alle jeg har talt med siger det er et KÆMPE arbejde...

Brugte lang tid på at udtænke en plan.
Og det viser sig at være super nemt at skifte! 
Så bare kom i gang. 



Jeg brugte en Fine Cutter med et knivblad. Samme blad som man vistnok bruger til at skære gulvtæpper og andre bløde materialer med. 
det tog cirka 30-40 minutters koncentreret arbejde at skære en sektion ud, dvs. hele bagbord side i kahytten ca. 30 minutter samt hele fortrekanten i bagbord side yderligere 40 minutter. 

Til både styrbord og bagbord side gik der i alt 3 knive til skærearbejdet. 
fordelen ved knivene er at de er så fleksible at de bøjer med skrogfaconen og derfor ikke skærer i skroget!!! men kun snitter det gamle skumplast af. 

Efterfølgende var det ikke nødvendigt at slibe. 
I stedet for trak jeg med en fintandet tandspartel blot Tec-7 i hvid ud over hele overfladen. Fordelen ved at bruge Tec-7 er at det klister så tilpas meget at man blot efterfølgende hænger det nye plast-skum tapet direkte op og ruller eventuelle luftbobler ud med en gummirulle - let og lige til - ingen efterarbejde og ingen fastholdelse mens lim tørrer op og man kan i cirka 30 minutter trække lidt rundt med det nye skumplast -tapet så det sidder perfekt. 

Min vurdering er at det er mange gange nemmere end at arbejde med kontaktlim. Der ikke lader sig justere efter montage om som generelt er svært at håndterer til det proff. resultat. 

Den gamle inderbeklædning var blevet vel godt træt... 

Med Fine Cutter tog det ingen tid at fjerne det gamle.



Lavede pap-skabeloner af alle stykker inden jeg skar og klippede i det nye skumplast-beklædning, da det er vildt dyrt og man derfor ikke ønsker at skære forkert..

Endte med at fravælge gulvtæpper til terasser og andre alternative materialer, da jeg ikke ønsker at båden bliver tungere da vi også bruger den til kapsejlads og derfor altid kæmper for at holde vægten nede. 

Valgte den bedst mest fleksible, brandhæmmende og bakterie og mug hæmmet skumbeklædning der kan købes for penge, det var dyrt...….

Streger, streger, klippe og skære. Skumtapetet er nemt at arbejde med og kan både klippes og skæres med hobby kniv. 



Der gik én tube 310 ml. Tec-7 til hver montage. 
Først trykkede jeg blot store klatter ud, jævnt fordelt overalt. 
Derefter blev det trukket ud med tandspartel med fint tandsæt. 


Her er Tec-7 trukket ud med tandspartel og skumtapetet er klar til at blive lagt op. 


Tec-7 klistre så meget at man ikke behøver at holde tapetet på plads efter montage. Det blev hængende og der var cirka 30 minutters tid hvor man med en hård håndflade kunne trække tapetet lidt rundt og få de sidste millimeter passet til. 






Og værsgo!
Ny inderbeklædning…..





fredag, oktober 11, 2019

Nye rorlejer monteret - virker perfekt

Så blev det tid til at skifte rorlejerne.
Tror ikke de har været skiftet siden båden blev søsat i 1987.

Heldigvis kan man ved Masnedø Marinecenter, www.masnedoe.dk/
stadig få "Nylonit lejer" der passer perfekt til Larsen 28.

De gamle lejer bankede jeg ud med en lang træpind på 1 meter og en hammer.
Man stikker træpinden ind i rorhullet oppe fra agterdækket og kan så stille træpinden på kanten af det underste leje og slå med hammeren på pinden. Derefter gør man det samme blot nede fra og op igennem rorhullet for at støde det øverste leje ud i agterdækket.
Det tager ca. 10 minutter. 

Inde i båden er der faststøbt et rustfrit stål rør som lejerne er monteret i. stålrørets kant kan lige anes på nogle af de fotos fra agterdækket, hvor der ses en lille smal stålkant. 

Lejerne blev monteret i Tec-7, www.tec7.dk/
direkte i de gamle huller.

Og så tilbage med roret på plads. Vi monterede roret ved at vognmanden løftede båden og tog en kop kaffe - det er den tid det tager at skubbe roret op på plads igen og få monteret rorhovedet på agterdækket.

Det kan godt være lidt tungt for ryg og arme at skubbe roret op igennem lejerne så jeg foreslår at man laver en vippearm af en træklods og et bræt så kan man med foden stå og træde roret op imens man styrer rorstammen igennem rorlejerne.

Masnedø Marineservice har de rigtige Nylonitlejer der passer i Larsen 28


 Har monteret en 3mm høj nylonring på dækket for at få løftet roret et par millimeter fri af dækket.

Når roret alligevel er taget af så kan man jo lige så godt lave en skarp overkant i epoxy ;0)
Giver lige det der lille ekstra til kapsejlads......




Her på billedetkan man lige ane stålrøret der er indstøbt i skrovget og som går fra dæk til underkant af skæget under vandlinjen. 






onsdag, marts 27, 2019

Nye rorlejer

Har afmonteret rorhoved og fjernet øverste leje.
Øverste leje kunne fjernes blot med fingrene - det sad helt løst.
Nederste leje mangler at blive afmonteret, det afventer at rørstammen trækkes ud af båden.

Regner med at sætte de nye lejer i med enten TEC 7 eller lidt epoxy smurt på yderliden af det nye Nylonit leje. Det ser ud til der er lidt rustudtræk fra det rustfri rorrør der står mellem de to lejer inde i båden. regner med at kradse fugen ud nederst og fuge med TEC 7. Roret har det fint og ser ikke ud til at være utæt ved rorstammen :0)

Har fundet nye rorlejer i Nylonit hos Masnedø Mariencenter
https://masnedoe.dk/nylonit-leje-m-krave-35x40x50.





søndag, februar 03, 2019

Juleaften faldt tidligt i år

En stor dag!
Nye blokke til alle positioner på båden 😎😁🤗
Hvad mere kan man ønske sig - kommer jo nok til at kræve noget nyt tovværk også, kan jo ikke have gamle snore løbende i så flotte nye blokke 😏😏😏😏.


lørdag, januar 05, 2019

Sjusk og dårlig kvalitet straffer sig

Købte en lidt for billig presenning og fik den lagt lige lovligt hurtigt på båden med blotet par stropper her og der - sådan noget straffes prompte!

Alle øjer er revet af og store huller i presenningen - det eneste der holdt til stormvejret i ugens løb var de her sorte clips. De er beregnet til at sætte på som ekstra fæstningspunkter rundt om på presenningens kant (Nej jeg er ikkesponsoreret af clips firmaet for t sige dette) men af en eller anden grund holdt de. 4 stk. koster 50 kroner.







tirsdag, juni 05, 2018

Så er kahytten ordnet og klar

Hovedskottet er nylakeret og resten har fået hærdende teakolie.
Hynder og grej er lagt i båden så nu kan sæson 2018 bare komme an.





mandag, maj 28, 2018

Renovering af koøjer

Har bikset med renovering af koøjerne hele vinteren. Det ene koøje var blevet utæt i sidste sæson. Noget tydede på at det blot var alder og almindelig slitage. så jeg skilte det agterste koøje i styrbord side ad. Det er nemt nok at skille disse koøjer ad, se tidligere nyhedsopslag 

Men det er vildt dyrt at købe originale nye pakninger og tætningsbånd. Firmaet kræver man køber for minimum 3.000 kr.!

Har i stedet eksperimenteret og fundet frem til at selve ruden og alu-rammen kan fuges om med TEC-7. Derefter er tiden gået med at finde en almindelig standard termorude tætningsliste der er vejr  bestandig - tror det er lykkedes.

Se billederne her for fremgangsmetode, da jeg endelig kom i gang tog det blot 35 minutter at sætte nye tætningslister på og montere koøjet i kahytssiden. Det hele er monteret uden brug af fugemasse, da de to tætningsbånd burde holde det hele tæt ligesom de originale.

Alt i alt har operationen blot kostet 150 kroner! og lidt tid.
Nu må sæsonen vise om koøjet holder tæt og virker som det skal.



Der er fuget mellem det hærdede glas og alu-profilet med TEC-7.
Efter at alt gammel gummifuge er skåret ud med en lenoliumskniv.

Det er ganske nemt at få det selvklæbende termorude-fugebånd til at lægge sig jævnt og lige på alu.profilerne. Rundingerne klares find med lidt fingersnilde.