søndag, juni 10, 2012

opmærkninger til rormontage

Har i dag mærket op til montage af rorene. 
Har besluttet at vinkle dem 15 grader fra lodret. Overvejede også 18 og 20 grader, men tror det bliver for meget. 

De to sorte streger på agterspejlet er linjerne for rorhovedernes montage. 

  

lørdag, juni 09, 2012

Så skal der bygges mast

Så er det ved at være maste-bygger-tid.
Der skal monteres 3 sæt 20grader vinklede sallinghorn og laves ny løbende og stående rig.


torsdag, maj 17, 2012

Nye sallinghornsbeslag

Er endelig nået til masten.
Den skal bygges om og bl.a. have 20 grader vinklede sallinghorn.

Har ikke kunne finde nogen 20 graders beslag -så nu er det endt med at jeg har fået lavet 3 sæt beslag.
Alle glasblæst, læserskåret og 100% præcise - de er for fede!
Så tak for hjælpen i Odense.


mandag, maj 14, 2012

Stemningsbilleder..

Et par stemningsfotos fra aftenens arbejde.
Ikke svært at se, hvor inspirationen kommer fra; TP52, RAN.
http://www.transpac52.org/teams/teams2008/ran.html

Så kan det bare begynde at regne....







søndag, maj 13, 2012

Male dæk

Kanon god maling Fra International.
Fik rullet to lag Interdeck på båden i dag, og der er blevet kanon godt.

Alt på dækket har nu fået et lag epoxy og to lag Interdeck.
Det grå dæk og skridsikringen overalt i cockpittet er inspireret af bl.a. TP52'eren RAN.
Hvis det er godt nok til dem så er det også godt nok til mig ;0)

Så nu skal der skrues beslag.


lørdag, maj 12, 2012

Hvor skal skødepunktet sidde?

Har brugt eftermiddagen på at finde ud af hvor skødepunktet til fokken skal sidde.
Har konstrueret båden sådan at den kan bruge Melges 24 fok, da der altid er mange brugte sejl til salg i denne klasse.

Er nu blot i tvivl om hvor skødepunktet skal være, se foto nedenfor; Ved tommestokken 45 cm fra centerlinjen eller ved den gamle originale skødeskinne godt 15-20 cm længere ude i borde?

Trækker en snor fra stævnen og ned agter i bådens hjørne ved agterspejlet, et sted på den linje bør skinne sidde - siger en gammel tommelfinger regel.

Viste sig efterfølgende at det var præcist hvor Melges 24 skødeskinnen sidder! Utroligt at den gamle tommelfingerregel er så præcis.




Så skal beslagene frem

Så er det tid at få boret huller og placeret beslag.
I morgen skal der males dæk og vil gerne have at alle de store beslag har fået boret deres huller i dækket inden vi ruller et lag epoxy og lægger skridsikring på dækket.



lørdag, maj 05, 2012

klar til at male dæk

fik i dag slebet dæk så det er klar til at blive malet.
Skal nå en masse når jeg endelig har tid til at arbejde på båden, så startede med korn 24 på båndpudseren!

Det gik fint. Har tidligere på året slebet lidt på dækket og det gamle skridsikring var godt sejt så valget faldt derfor på korn 24 til at begynde med.

derefter fik hele dækket en tur med korn 40 og afslutningsvist er hele dækket slebet med korn 120 på båndpudseren, så nu er der klar til maling.

For at spare tid har jeg besluttet at male hele dækket incl cockpit med skridsikring, måske ikke det estetiske foretrukne valg, men det er nemt og hurtigt at løbe det hele over med malerrulle og kun en farve, så skal der ikke tæpes af og laves skarpe hjørner og mønstre.


fredag, maj 04, 2012

Tingene begynder at tage form

Er inde i en fase nu, hvor der er tusinde små ting der skal ordnes.
Der skal tegnes layout for beslag, tælles op -hvad er der på lageret af gamle blokke, spil, skødeskinner og andet godt. Der skal genbruges så meget som muligt for at holde omkostningerne nede, men på den anden side skal trim og hal være i orden, gider ikke ligge om natten et sted i 2 meter høje bølger og kæmpe med grejet fordi der blev sparet for meget.

Selv den lille original-plakette med byggenummer har fået en omgang er nu monteret igen.
DEN-9, formentlig anno 1982.



Sværdkisten er støbt fast

Så er sværdkisten støbt i båden.
Både foroven ved dækket og nede i kølsvinet.

Er i tvivl om, hvor stor belastning der egentligt er på et sådan stiksværd, så jeg har kun lagt 3x300g roving.
Ved ikke om det er nok, men det må være begrænset hvad belastning der kan blive på et 125 cm stiksværd, bortset fra vandmodstanden.

Har valgt at monterer stiksværdet foran for masten. Syntes det bliver for sammenpræsset mellem mast og svingkøl.
Har på nettet set tegninger og fotos af minitransat 6.5 der har stiksværdet monteret i cockpittet (bl.a. Didi fra Sydafrika) men har valt ikke at gøre dette, da det må give en mærkelig styring at have sværd lige foran de to ror........

Ved at monterer sværdkisten i fordækket, får jeg desuden gratis afstivning af fordækket, hvilket det godt kunne trænge til, da det er super tyndt og blot lagt op i et par millimeter glas og polyester med 10mm skumkerne.



fredag, april 20, 2012

Æggebære fra Atalie vandt

Er ved at tape op til at male skridmønster på skydekappen.
For at få nogle pæne runde hjørner skal man finde en passende rund genstand at skære malertapen efter i hjørnerne - valget faldt på et æggebære fra køkkenet.

Perfekt runding!



søndag, april 15, 2012

Sværdkisten er færdig og klar til istøbning

Et af bådprojektets større udfordringer ser endelig ud til at være overstået.

Sværdkisten til det stiksværd der skal monteres i båden, har længe drillet.
Først sad det efter støbningen fast på sværdet, så det måtte skæres fri.
- Resultat, sværdkisten måtte midlertidigt monteres på sværdet igen for at blive støbt sammen igen.
- Resultat, sværdkisten kom i gen til at hænge fast på sværdet.........

Har nu endeligt fået det af og ordnet scærdisten indevendigt og slebet sværdet så de to dele nu passer som hånd i handske!

Sværdkisten vil blive støbt i 35 cm foran mastefoden.
Egenligt burde der være toi stiksværd, der er asymetriske og på hver side af masten monteres med 20 graders hældning, således at når man sejler på den ene bov så er sværdet lodret i vandet ved 15-20 graders krængning og samtidig giver godt lift da det er asymetrisk.

Men det er et kæmpe arbejde at lave stiksværd og sværdkister, så jeg har besluttet kun at have et midt for i båden. det er mindre effektiv, men tilgengæld meget hurtigere.

Skulle båden vise sig at være helt fænomenal, ja så kan vinkelsiberen heldigvis startes op til vinter igen.
Ud med den gamle centermonterede sværdkiste og i med to 20  grader vinkled asymetriske sværd.
Men lad os nu førstse om den overhoved kan sejle!

Maler

Rorhovedere og skydekappen er nu malet.

Foruden det rent visuelle er det desuden godt at male de ting man har bygget med epoxy, da sollys er ren gift for epoxy.

Ved at male med enten en- eller to-komponent maling får man et beskyttende solfilter uden på epoxyen.


lørdag, april 14, 2012

spartle - spartle- spartle

Har brugt dagen på at spartle.
Har ellers fortalt gud og hver mand at dette projekt ikke var et studie i bådbygger-kunst, men syntes det blev for sjusket ikke at spartle rorhoveder, garage til skydekappen etc.

Så nu er dagen gået med at spartle og slibe.

Stiksværdet er også spartlet og slebet færdigt, så der nu er en lækker afrundet bund på sværdet.