Buler i lønningslisten rettet ud

Reparation af bule i lønningslisten

Havde tidligere på sæsonen fået en irriterende bule i lønningslisten (eller stødlisten, som nogle kalder den). Listen er lavet af aluminium og monteret direkte på glasfiberen, netop en kombination der gør en reparation lidt mere udfordrende.

Aluminium på glasfiber kan hverken opvarmes for at blive bøjet tilbage i form, ej heller kan man hamre på det uden risiko for at beskadige både skinnen og glasfiberen under. At tage fat med en rørtang er heller ikke en mulighed, da det vil belaste boltene og potentielt rive dem ud af glasfiberen. Der måtte altså findes en alternativ metode. I første omgang var ideen noget med en donkraft, men det var for besværligt at lave. 

Løsningen: en skruestik på havnen
Som billederne nedenfor viser, endte løsningen med at være en stor skruestik. Afsted på havnen med den store skruestik hjemme fra. På havnen ud over vandet, blev den monteret med kæberne omkring et par solide træklodser og placeret strategisk omkring bulen. Med et 50 cm jernrør som forlængelse af håndtaget kunne vi spænde skruestikken hårdt nok til at arbejde bulen tilbage i form.

Efter 10–15 minutters tålmodigt opspænding, justering af træklodserne og flere små tilpasninger, gav aluminiummet sig, og bulen blev rettet ud uden at skade hverken skinnen eller glasfiberen.

En enkel, mekanisk løsning der viste sig at være både effektiv og skånsom.

 

Nye cockpitbænke – Del 3: Montering og den sidste finish

Efter nogle aftener ved arbejdsbordet er de nye cockpitbænke endelig klar til deres rette plads nede ombord.

Inden fugemassen kommer frem, foretager vi den sidste tilpasning direkte i båden. Med en skarp høvl, lidt sandpapir og lidt tålmodighed får vi dem til at passe helt perfekt. Det er nu, de sidste millimeter tages.

Godt forarbejde giver det bedste resultat

Når pasformen er på plads, tapes cockpittet omhyggeligt op. Det tager lidt ekstra tid, men sparer mange timers rengøring bagefter.

De områder, hvor teakbænkene skal limes fast, affedtes grundigt med acetone. En ren overflade er afgørende for, at limen får ordentligt fat.

Nu går det stærkt

Når alt er klargjort, skal monteringen foregå i et godt tempo.

Et godt lag TEC7 lægges ud over hele bagsiden af teakbænken. Derefter fordeles fugemassen med en fintandet tandspartel, så hele bagsiden dækkes med et ensartet lag.

Nu gælder det om ikke at vente for længe. Når fugemassen først er tandspartlet ud, begynder den hurtigt at danne en hinde. Erfaringen er at man har omkring 10-15 minutter, før den begynder at sætte sig. Derfor skal alt være klar på forhånd, og man skal vide præcis, hvor pladen skal placeres.

Når pladen er lagt på plads, træder vi forsigtigt rundt på hele overfladen for at sikre, at limen fordeler sig, og at hele teakbænken får maksimal kontakt med underlaget.

Til sidst lægger vi blyklodser ovenpå – både 2 kg og 10 kg – så pladen holdes helt nede og i ro under hærdningen.

To døgn senere sidder den præcis, hvor den skal.

Den sidste fuge

Som afslutning tapes kanten hele vejen rundt om teakbænken op.

Herefter fuges overgangen mellem cockpit og teak med sort TEC7, så afslutningen bliver tæt, ensartet og flot. Når tapen trækkes af, står kanten skarp, og resultatet ser næsten fabriksmonteret ud.

Klar til nye sømil

Projektet har taget nogle aftener og nogle timer i et par weekender, men resultatet er det hele værd.

De nye cockpitbænke er bygget i massiv teak i stedet for teak på krydsfiner. De er stærkere, mere robuste og kan slibes op igen mange gange i fremtiden. Forhåbentlig er det en løsning, der holder de næste mange årtier.  Og der er ingen skruehuller eller proper.....

Og den vigtigste bedømmelse?

Familien er begejstret. De mener faktisk, at de nye cockpitbænke er mere behagelige at sidde på end de gamle. og Gutterne mener vi går liiige lidt hurtigere på aftenkapsejladsen.....
Det tager vi som et kvalitetsstempel. 😉

Nu må tiden vise om TEC7 var et godt valg eller om det skulle have været de mere traditionelle 3M eller Sikaflex, der skulle fuges med.

Nu mangler der kun én ting...

At slippe fortøjningerne, sætte sejl og komme ud på den blå hylde.

Nye cockpitbænke – Del 2: Fra skabelon til massiv teak

Når de gamle kistebænke er væk, begynder det sjove arbejde.

De originale bænke var bygget op af ca. 4 mm krydsfiner med 3-4 mm teakstave limet ovenpå. Det fungerer fint i mange år, men når fugt først kommer ind, slipper stavene, og krydsfineren begynder at gå i opløsning.

Denne gang bygger vi dem lidt anderledes.

De nye bænke laves af 45 x 7 mm massiv teak. Det koster lidt mere i materialer, men resultatet bliver både stærkere, mere holdbart og langt nemmere at renovere mange år ude i fremtiden.

Først laves en skabelon

De gamle bænke bruges som udgangspunkt til at lave en papskabelon. Når den passer perfekt i båden, kan alt det videre arbejde foregå hjemme på værkstedet i ro og mag - eller i dette tilfælde hjemme på stuebordet.....

Under arbejdet lægger vi skabelonen på bordet med et stykke plastfolie nedenunder. Så undgår vi, at de nye teakstave bliver limet fast til skabelon og den træplade der bruges som arbejdsbord. 

Stavene bygges op én for én

Teakstavene lægges op direkte på skabelonen med 5 mm afstandsklodser mellem hver stav. Det giver ensartede fuger hele vejen igennem.

Når alle stave ligger rigtigt, får de skruet en træklods fast ude ved kanten så stavene ikke kan flytte sig. Der trækkes tape op langs hver fuge så minimerer man slibearbejdet bagefter. Til sidst når alt ligger rigtigt og er tæpet op - så fugede vi med sort TEC7. Fugemassen fungerer både som lim og som fleksibel fuge, der holder det hele samlet. Efter et par timer kan alle afstandsklodser fjernes - forsigtigt - og de efterladte huller kan fuges.

Hele processen tager faktisk kun et par timer.

Næste dag er TEC7 hærdet så meget, at hele pladen kan løftes som ét stykke og bearbejdes videre.

Nu begynder finish- og tilpasningsarbejdet

Når pladen hænger sammen, kan kanterne rettes af, overfladen slibes, og emnet tilpasses præcist efter papskabelonen.

Den sidste millimeter tages med høvl, sandpapir og lidt tålmodighed. Det er her, forskellen mellem "det passer næsten" og "det passer perfekt" bliver skabt  :0)

Det er et stykke arbejde, der kræver lidt tid – men til gengæld ender vi med cockpitbænke i massiv teak, som forhåbentlig holder de næste mange årtier.

---

Et par erfaringer undervejs

• Brug de gamle bænke til at lave en præcis papskabelon.

• Læg plastfolie under arbejdet – så slipper du for at lime projektet fast til underlaget

• 5 mm afstandsklodser giver ens og pæne fuger.

• 4-6 små træklodser holder det hele på plads, mens TEC7 hærder.

• Vent til dagen efter med slibning og tilpasning – så er emnet stabilt og nemt at arbejde med.

• Som et forsøg har vi valgt at prøve at fuge med TEC7 i stedet for Sikaflex eller 3M der har deciderede produkter til dæksfuger. Vi vil gerne se om det virker og TEC7 er nemt at arbejde med. 

Nye cockpitbænke – Del 1: De gamle skal af

 

Et eller andet sted kommer dagen, hvor vedligeholdelse ikke længere er nok. Sådan er det med cockpitbænkene på vores båd, der er fra 1992.

De originale teakbænke har tjent båden godt gennem mange år, men nu er træet slidt helt væk, fugerne er trætte, og flere steder har de sluppet underlaget. Der er kun én vej, de skal skiftes.

Første opgave er derfor at få de gamle bænke af, så nænsomt som muligt. Ikke fordi de skal genbruges, men fordi vi gerne vil bruge dem som skabeloner til de nye.

Med et stemmejern og en trækile lykkes det heldigvis at lirke dem forsigtigt fri, uden at de går for meget i stykker. Det tager lidt tid, men det er godt givet ud. Jo mere hele de gamle plader er, desto nemmere bliver det at lave nye med den helt rigtige pasform.

Da bænkene er væk, kan vi også se, hvor meget gammel lim, fugt og snavs der gemmer sig nedenunder. Nu begynder det rigtige forarbejde, inden de nye kistebænke kan monteres.

Det ser måske ikke ud af meget – men et godt resultat starter altid med et godt fundament.

Singlehand - En lille ting fra fortiden

Fandt den her videostump i gemmerne. Det er singlehand hjemtransport fra 2019 Vegvisir Race i Nykøbing. Båden er Larsen 28, DEN-5. 

 

Bundmaling - Sillic One - hvad skal man gøre

Har en stor udfordring.
Skiftede til Sillic One bundmaling og alt skulle være godt.
Efter en stor omgang med fjernelse af alt gammelt bundmaling og genopbygning med epoxyprimerlag så er båden endt i en situation hvor den konstant bliver begroet med det nye Sillic One. 

Er ikke imponeret - det minder mest af alt om karmmaling.....  Tror Hempels hensigt var at det ikke som sådan er begroningshæmmende men blot er let mekanisk at fjerne begroninger. Fin tanke men vi er oppe på at vi næsten ugentligt skal løfte båden op og vaske den, hvilket er en uholdbar løsning.

Så er nu gået i gang med at finde en løsning. Har skrevet til Hempel, så må vi se hvad de siger..

Her billeder af bunden af båden ved landsætningen 10. oktober. 
Båden var nyordnet i bunden i maj da den kom i vandet. Den sejler hver tirsdag aftenkapsejlads og juni kom den på land og blev vasket i bunden forud for Saltholm Rundt. I august kom den op for vask og sejlede ugentligt frem til slut september. Derefter så den ud som på billederne da den kom op 10. oktober. 

Efter jeg skrev dette opslag er der kommet svar fra Hempel - God stil så jeg har valgt at indsætte det her i opslaget. 

"Tak for din henvendelse.

Jeg er overbevist om, at begroningen skyldes for lidt maling.

SilicOne er helt anderledes i samligning med andre bundmalinger.
SilicOne indeholder en Hydrogel, som mikroorganismer opfatter som vand og derfor ikke sætter sig i overfladen.

 

Der skal påføres 2 lag SilicOne af 100my første år, til sammenligning påfører man 2 x 40my når man påfører traditionel bundmaling.

SilicOne er en Silikone så derfor føles den også helt anderledes.

 

Hvis der er for lidt lagtykkelse vil der ikke være nogen Hydrogel i malingen efter ganske kort tid, og når den er væk er der ingen beskyttelse i malingen.
Og vil derfor begro hurtigere end traditionel bundmaling, hvis der er afvigelser i forhold til anbefalingerne.

 

Fremgangsmåden er nu følgende:

• Vask grundigt med Hempels Pre-Clean (Med blød børste)
• Skyl med ferskvand.
• Når overfladen er tør påfør ét Tykt lag SilicOne, brug evt. malingsberegneren på www.hempelyacht.dk, til at regne ud hvor meget der skal på.
• Husk det må ikke regne eller begynde at regne i tørretiden (16 timer) Da produktet hærder for hurtigt op så.

 

Husk:

• Min. 10 grader ved påføring. (også overfladen på båden.)
• Dåsen skal bruges indenfor 1 time efter åbning.
• Hver opmærksom på datoen på låget. Det er produktionsdato. -Holdbarhed 18 måneder fra produktions dato.

 

 

Rigtig god dag!"

Ledelse - Stærkt arbejde af Odense Sejlklub

Når man taler om ægte ledelse, Så kommer et af de klareste eksempler fra dansk sejlsport i form af John Christensen. I en nylig episode af podcasten Bag Sejlerne får man – allerede i de første 10 minutter – et stærkt indblik i hans lederskab. Det er ledelse i sin reneste form: klar, erfaren og funderet i vilje og stærke værdier.

🎧 Lyt her: Bag Sejlerne – John Christensen

John har båret ledelsesansvar i mere end en menneskealder – i erhvervslivet og som formand i Odense Sejlklub, i Dansk Sejlunion, i Danmarks Idrætsforbund og som Chef de Mission for både det danske OL-sejlerhold og hele den danske OL-trup ved flere lejligheder. Det er et CV, der taler sit eget tydelige sprog om tillid og lederevner.

Men det særlige ved John er, at hans ledelse aldrig er blevet til management. Han leder med ydmyghed, integritet, med blik for fællesskabet og med en urokkelig tro på, at sejlsport kan noget særligt – både for individet og for samfundet.

Tak til Odense Sejlklub og formand Mogens for at give stemme til disse sejlere. For at turde løfte blikket og spørge: Hvordan kan dansk sejlsport udvikle sig de kommende år – og hvilken ledelse kræver det?

Vi har brug for den samtale. Og for flere ledere som John.

Mastemål og nørderi

Der blev – så vidt vides – kun produceret seks eksemplarer af Larsen 232. To af dem sejler her i Danmark: Pip og Quark. De resterende fire skulle befinde sig i Schweiz og Tyskland, men det er uvist præcis hvor. Derfor forventer jeg ikke den store respons på det her opslag… men man ved jo aldrig.

Hvis du ligger inde med en Larsen 232 – eller bare kender én – så hører jeg meget gerne fra dig. Især hvis du har mål på masten, som vi kan sammenligne.

Her er de mål, vi har taget på Quark:

• Forstagslængde: 9,46 m
  Målt fra dæk (ved forstagets bolt) til spilerfaldets indgang i masten.

• Topstagslængde: 9,05 m
  Målt fra dæk (indersiden af topstagets beslag) til samme punkt i masten, spilerfaldets indgang.

• Mastetop til agterspejl: 11,45 m
  Målt via storfaldet fra mastetop til agterkant af cockpittet ved roret.

Vi har brugt spilerfaldet som reference i toppen, da fokkefaldet ikke er anvendeligt pga. rulleforstagets beslag, der spærrer for måling.

Har du en Larsen 232 eller viden om en i Europa? Så smid gerne en kommentar – eller en målskitse! Det kunne være sjovt at sammenligne.

Fra mastetop via storfaldet til agterkant cockpit - 11,45 meter.

Spilerfaldet

Har lidt forspænding på masten - den bue let, men kan ikke komme af med det p.t. uden at stramme grundstag markant mere end i dag. 

Målene er taget fra spilerfaldet over forstaget, da fokkefaldet ikke kan bruges grundet rulleforstagsbeslag der sidder i vejen.