Reparation af bule i lønningslisten
Havde tidligere på sæsonen fået en irriterende bule i lønningslisten (eller stødlisten, som nogle kalder den). Listen er lavet af aluminium og monteret direkte på glasfiberen, netop en kombination der gør en reparation lidt mere udfordrende.
Aluminium på glasfiber kan hverken opvarmes for at blive bøjet tilbage i form, ej heller kan man hamre på det uden risiko for at beskadige både skinnen og glasfiberen under. At tage fat med en rørtang er heller ikke en mulighed, da det vil belaste boltene og potentielt rive dem ud af glasfiberen. Der måtte altså findes en alternativ metode. I første omgang var ideen noget med en donkraft, men det var for besværligt at lave.
Løsningen: en skruestik på havnen
Som billederne nedenfor viser, endte løsningen med at være en stor skruestik. Afsted på havnen med den store skruestik hjemme fra. På havnen ud over vandet, blev den monteret med kæberne omkring et par solide træklodser og placeret strategisk omkring bulen. Med et 50 cm jernrør som forlængelse af håndtaget kunne vi spænde skruestikken hårdt nok til at arbejde bulen tilbage i form.
Efter 10–15 minutters tålmodigt opspænding, justering af træklodserne og flere små tilpasninger, gav aluminiummet sig, og bulen blev rettet ud uden at skade hverken skinnen eller glasfiberen.
En enkel, mekanisk løsning der viste sig at være både effektiv og skånsom.


















































