fredag, november 07, 2025

Ledelse - Stærkt arbejde af Odense Sejlklub

Når man taler om ægte ledelse, Så kommer et af de klareste eksempler fra dansk sejlsport i form af John Christensen. I en nylig episode af podcasten Bag Sejlerne får man – allerede i de første 10 minutter – et stærkt indblik i hans lederskab. Det er ledelse i sin reneste form: klar, erfaren og funderet i vilje og stærke værdier.

🎧 Lyt her: Bag Sejlerne – John Christensen

John har båret ledelsesansvar i mere end en menneskealder – i erhvervslivet og som formand i Odense Sejlklub, i Dansk Sejlunion, i Danmarks Idrætsforbund og som Chef de Mission for både det danske OL-sejlerhold og hele den danske OL-trup ved flere lejligheder. Det er et CV, der taler sit eget tydelige sprog om tillid og lederevner.

Men det særlige ved John er, at hans ledelse aldrig er blevet til management. Han leder med ydmyghed, integritet, med blik for fællesskabet og med en urokkelig tro på, at sejlsport kan noget særligt – både for individet og for samfundet.

Tak til Odense Sejlklub og formand Mogens for at give stemme til disse sejlere. For at turde løfte blikket og spørge: Hvordan kan dansk sejlsport udvikle sig de kommende år – og hvilken ledelse kræver det?

Vi har brug for den samtale. Og for flere ledere som John.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar