lørdag, maj 12, 2012

Hvor skal skødepunktet sidde?

Har brugt eftermiddagen på at finde ud af hvor skødepunktet til fokken skal sidde.
Har konstrueret båden sådan at den kan bruge Melges 24 fok, da der altid er mange brugte sejl til salg i denne klasse.

Er nu blot i tvivl om hvor skødepunktet skal være, se foto nedenfor; Ved tommestokken 45 cm fra centerlinjen eller ved den gamle originale skødeskinne godt 15-20 cm længere ude i borde?

Trækker en snor fra stævnen og ned agter i bådens hjørne ved agterspejlet, et sted på den linje bør skinne sidde - siger en gammel tommelfinger regel.

Viste sig efterfølgende at det var præcist hvor Melges 24 skødeskinnen sidder! Utroligt at den gamle tommelfingerregel er så præcis.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar