Så lykkedes det endeligt.
Fik formlerne og beskrivelsen af, hvordan man beregner sejlcenteret.
Nu kan jeg endelig få beregnet den præcise placering af kølkassen.
Velkommen, siden her handler om at få mest muligt ud af båden – både på vandet og gennem løbende optimering og vedligehold. Målet er at gøre sejlads sjov, tilgængelig og meningsfuld – uden at sprænge budgettet. Her finder du over 250 indlæg fra de seneste 15 år, fyldt med idéer, erfaringer og eksperimenter. Siden er til dig, der elsker at nørde med en ældre båd og tror på, at det altid kan gøres lidt bedre - eller bare anderledes samt at vi vinder aftenkapsejladsen eller næste DH-kapsejlads..
søndag, juni 20, 2010
Nyt kølsvin og ny niece i familien
Jubiii, 717'eren er nu igen officielt en båd og ikke et ubrugeligt vrag!
Kølsvinet er genopbygget i roving og epoxy, så båden kan nu flyde og må derfor teknisk set være en båd....
Mens jeg bruger søndagen i bunden af båden med måtter og epoxy, er der familieforøgelse på Fyn.
-Tillykke på Fyn!
Kølsvinet blev genopbygget ved at spænde en 12mm krydsfinerplade udenpå båden, så der blev et fast anlæg at lægge roving-måtterne på. Inden montage af pladen blev den naturligvis indpakket i VitaWrap så den kan afmonteres efter hærdning.
Inden støbningen, blev de store fordybninger efter de gamle bundstokke spartlet op med epoxy og fortykningsmiddel. Derefter blev der efter to timers pause lagt to lag alm. pulverbundet glasfibermåtte.
Når man arbejder med epoxy skal man huske at anvende pulverbundne glasfibermåtter og ikke emulsionsbundne, da disse ikke kan arbejde sammen med epoxyen (epoxyen kan ikke binde særligt godt på emulsionen).
Efter de to lag alm. måtte (300g) blev der lagt serier af tre måtter (270g roving) med samme bredde, hvorefter bredden på næste serie blev øget med 50mm, hver gang.
Efter godt 6 lag roving blev der igen lagt en alm. glasfibermåtte, hvorefter serierne med tre rovingmåtter fortsatte. Afslutningsvis blev der lagt en alm. måtte igen, så der er lidt at slibe i inden forstærkninger og kølkassen skal støbes fast.
Kan her til aften se, at der trækker lidt epoxy ud af laminatet og samler sig i fordybningen midt i kølsvinet. Var ellers påpasselig med ikke at bruge for meget epoxy, men det er næsten umuligt at bruge så lidt epoxy som anbefalet, når der ikke vacuumstøbes.
Er egentlig stor tilhænger af at støbe alt i én process, hvorved man opnår en stærkere støbning, da alt epoxy og måtte hæfter ikke blot mekanisk men kemisk med hinanden. Men det har ikke været muligt at måle og konstruere alle forstærkninger og kølkassens præcise placering, så nu bliver støbningerne udført i etapper med slibning imellem. Det giver mere slibearbejde, men der er ingen vej udenom, hvis der også skal være tid til arbejde og familie....
Senere på sommeren når båden skal vendes om og ligge på hoved, så vil der blive lagt nogle lag roving udvendig fra også, således at det nye kølsvin er fuldstændig låst på begge sider af skroget.
Kølkassen til svingkølen kommer til at stå ca. ved de tre bagerste aftegninger af de gamle bundstokke.
(se foto, de tre bundstokke tættest på kameraet) Det giver en placering godt 80 cm. bag masten og rykker således lateralcenteret godt 40 cm bagud i forhold til den originale køl.
Jeg kommer tilbage til lateralcenter og trykcenter i en senere artikel.
Kølsvinet er genopbygget i roving og epoxy, så båden kan nu flyde og må derfor teknisk set være en båd....
Mens jeg bruger søndagen i bunden af båden med måtter og epoxy, er der familieforøgelse på Fyn.
-Tillykke på Fyn!
Kølsvinet blev genopbygget ved at spænde en 12mm krydsfinerplade udenpå båden, så der blev et fast anlæg at lægge roving-måtterne på. Inden montage af pladen blev den naturligvis indpakket i VitaWrap så den kan afmonteres efter hærdning.
Inden støbningen, blev de store fordybninger efter de gamle bundstokke spartlet op med epoxy og fortykningsmiddel. Derefter blev der efter to timers pause lagt to lag alm. pulverbundet glasfibermåtte.
Når man arbejder med epoxy skal man huske at anvende pulverbundne glasfibermåtter og ikke emulsionsbundne, da disse ikke kan arbejde sammen med epoxyen (epoxyen kan ikke binde særligt godt på emulsionen).
Efter de to lag alm. måtte (300g) blev der lagt serier af tre måtter (270g roving) med samme bredde, hvorefter bredden på næste serie blev øget med 50mm, hver gang.
Efter godt 6 lag roving blev der igen lagt en alm. glasfibermåtte, hvorefter serierne med tre rovingmåtter fortsatte. Afslutningsvis blev der lagt en alm. måtte igen, så der er lidt at slibe i inden forstærkninger og kølkassen skal støbes fast.
Kan her til aften se, at der trækker lidt epoxy ud af laminatet og samler sig i fordybningen midt i kølsvinet. Var ellers påpasselig med ikke at bruge for meget epoxy, men det er næsten umuligt at bruge så lidt epoxy som anbefalet, når der ikke vacuumstøbes.
Er egentlig stor tilhænger af at støbe alt i én process, hvorved man opnår en stærkere støbning, da alt epoxy og måtte hæfter ikke blot mekanisk men kemisk med hinanden. Men det har ikke været muligt at måle og konstruere alle forstærkninger og kølkassens præcise placering, så nu bliver støbningerne udført i etapper med slibning imellem. Det giver mere slibearbejde, men der er ingen vej udenom, hvis der også skal være tid til arbejde og familie....
Senere på sommeren når båden skal vendes om og ligge på hoved, så vil der blive lagt nogle lag roving udvendig fra også, således at det nye kølsvin er fuldstændig låst på begge sider af skroget.
Kølkassen til svingkølen kommer til at stå ca. ved de tre bagerste aftegninger af de gamle bundstokke.
(se foto, de tre bundstokke tættest på kameraet) Det giver en placering godt 80 cm. bag masten og rykker således lateralcenteret godt 40 cm bagud i forhold til den originale køl.
Jeg kommer tilbage til lateralcenter og trykcenter i en senere artikel.
søndag, juni 13, 2010
Respekt for sejlmagere - mast og sejl målt op
Kan ikke beslutte mig for om der skal være 7/8 rig eller 9/10 rig.
Bliver nødt til at tale med en sejlmager, der kan hjælpe med at beregne, hvor stor forskel der bliver på trykket på forskibet afhængig af om det er 7/8 eller 9/10.Har desuden brug for at sejlmageren beregner sejlcenteret for storsejlet og det samlede sejlareal, da jeg ikke er sikker på egne beregninger, når storsejlet har så stor kappe som tilfældet er.
Kan således ikke få monteret kølkassen før end at jeg kender sejlcenteret!!
Har desuden streget masten op, dog kun som 7/8 rig.
så vidt jeg kan se giver det et storsejl på minimum 30 kvm. samt en 105% fok på ca. 11 kvm.
Måske ikke prangende, men taget i betragtning at båden blot er 7,2 meter og har 340 kg i svingkølen, burde det give det nødvendige power på kryds.
På rumskødes sejlads bliver det 30 kvm storsejl hjulpet godt på vej af den 90 kvm store gennaker.
-Skulle mene sådan 120 kvm giver power nok til at forbyde højt belagt smørebrød og anden let flyvende mad ombord!
Hvad er erfaringerne med vinklingen af sallinghorn?
Er der nogen der har erfaring med "fathead" storsejl og vinklingen af sallinghorn?
Er det nok at vinkle 11 grader bagud for at opnå den ønskede stabilisering af riggen i bomninger?
Er det nok at vinkle 11 grader bagud for at opnå den ønskede stabilisering af riggen i bomninger?
Regnvejr er tegne vejr
Den danske sommer (regn) har ramt projektet.
Det giver i stedet tid til at slå streger og beregne mast og sejl.
Røstjernene sidder originalt med 0 graders vinkling på masten, hvilket ikke er optimalt, da båden skal sejles af kun to personer og storsejlets areal bliver øget kraftigt. det er tanken at storsejlet ska være et "flathead" med stor kappe i toppen, det gør at man ikke kan have hækstag på båden. Alt-i-alt en konstellation, hvor der er stor chnce for at smide riggen i en vending.
Har derfor besluttet at vinkle sallinghorn og røstjerne bagud så masten bliver selvbærende.
Ved at store turbåde med 20 graders vinkling på sallingshornene kan klare sig i stort set alt slags vejr uden brug af hædstaget. Mener dog 20 graders vinkling er for meget, da det vil forstyrre storsejlet markant.
Har derfor søgt på nettet og fundet ud af at flere franske Mini Transat 6.5 og open 40 har sallinghorn der vinkler 11 grader bagud, så nu flytter jeg røstjernene ud i borde og 11 grader bagved centrum af mastehullet.
Det giver i stedet tid til at slå streger og beregne mast og sejl.
Røstjernene sidder originalt med 0 graders vinkling på masten, hvilket ikke er optimalt, da båden skal sejles af kun to personer og storsejlets areal bliver øget kraftigt. det er tanken at storsejlet ska være et "flathead" med stor kappe i toppen, det gør at man ikke kan have hækstag på båden. Alt-i-alt en konstellation, hvor der er stor chnce for at smide riggen i en vending.
Har derfor besluttet at vinkle sallinghorn og røstjerne bagud så masten bliver selvbærende.
Ved at store turbåde med 20 graders vinkling på sallingshornene kan klare sig i stort set alt slags vejr uden brug af hædstaget. Mener dog 20 graders vinkling er for meget, da det vil forstyrre storsejlet markant.
Har derfor søgt på nettet og fundet ud af at flere franske Mini Transat 6.5 og open 40 har sallinghorn der vinkler 11 grader bagud, så nu flytter jeg røstjernene ud i borde og 11 grader bagved centrum af mastehullet.
fredag, juni 04, 2010
Billigt fyldstof til epoxy
Har lige fået et godt tips fra den gamle i Odense.
Man kan uden problemer bruge talkum som fyldstof i epoxy, det giver en god spartel-konsistens og det er billigt.
Desuden kan konen hente det med hjem fra Matas når hun alligevel shopper lørdag formiddag!
Man kan uden problemer bruge talkum som fyldstof i epoxy, det giver en god spartel-konsistens og det er billigt.
Desuden kan konen hente det med hjem fra Matas når hun alligevel shopper lørdag formiddag!
Abonner på:
Opslag (Atom)