Så kom der ny skydeluge fra Plexifix i Køge.
Fandeme godt arbejde, der kommer nede fra dem af.
Lugen står kniv skarp og 100% på målene.
Se mere om Plexifix her: www.plexifix.dk
Velkommen, siden her handler om at få mest muligt ud af båden – både på vandet og gennem løbende optimering og vedligehold. Målet er at gøre sejlads sjov, tilgængelig og meningsfuld – uden at sprænge budgettet. Her finder du over 250 indlæg fra de seneste 15 år, fyldt med idéer, erfaringer og eksperimenter. Siden er til dig, der elsker at nørde med en ældre båd og tror på, at det altid kan gøres lidt bedre - eller bare anderledes samt at vi vinder aftenkapsejladsen eller næste DH-kapsejlads..
søndag, juli 03, 2011
tirsdag, juni 21, 2011
Maria - et rigtigt mandfolk
Sej kvinde hende Maria, hun er mindst lige så meget mandfolk som de mandlige gaster.
Hun sad 6 timer lørdag og 5 timer søndag og sleb glasfiber nede i båden, -kun afbrudt af et par enkelte smøgpauser! Nu er 90% af støbearbejdet nede i båden afsluttet og der mangler kun at blive støbt enkelte steder oppe i ruftaget og ude under cockpittet, men det venter vi med til båden bliver vendt om en af de kommende uger.
I stedet for at skulle sidde/ligge og støbe epoxy oppe under ruffet over hoved på en selv, så er det meget nemmere at vente til båden bliver vendt, -og den skal alligevel vendes for at kølsvinet kan blive spartlet og slebet glat udvendigt.
Hvis man ser på de gamle artikler her på bloggen, kan man læse om det 1,5 meter lange og 20 cm. brede hul der blev skåret i båden for at fjerne det gamle køl-skæg, dette skal nu spartles og slibes udvendigt inden der skæres hul i kølsvinet, der hvor svingkølen skal monteres.
Her foto af udskæringen af det gamle kølsvin.
Herunder et par fotos af det hul der skal skæres i båden så svingkølen kan monteres. Billederne er fra den franske båd svingkølen oprindeligt stammer fra.
Hun sad 6 timer lørdag og 5 timer søndag og sleb glasfiber nede i båden, -kun afbrudt af et par enkelte smøgpauser! Nu er 90% af støbearbejdet nede i båden afsluttet og der mangler kun at blive støbt enkelte steder oppe i ruftaget og ude under cockpittet, men det venter vi med til båden bliver vendt om en af de kommende uger.
I stedet for at skulle sidde/ligge og støbe epoxy oppe under ruffet over hoved på en selv, så er det meget nemmere at vente til båden bliver vendt, -og den skal alligevel vendes for at kølsvinet kan blive spartlet og slebet glat udvendigt.
Hvis man ser på de gamle artikler her på bloggen, kan man læse om det 1,5 meter lange og 20 cm. brede hul der blev skåret i båden for at fjerne det gamle køl-skæg, dette skal nu spartles og slibes udvendigt inden der skæres hul i kølsvinet, der hvor svingkølen skal monteres.
Her foto af udskæringen af det gamle kølsvin.
Herunder et par fotos af det hul der skal skæres i båden så svingkølen kan monteres. Billederne er fra den franske båd svingkølen oprindeligt stammer fra.
Lukker huller og spartler
For fan... hvor er der mange huller i en gammel båd når alle beslag, lister og luger er afmonteret....
Er i fuld gang med spartling af huller og ujævnheder så dækket kan blive slebet og malet.
Her er billeder af de skum-fidus-huller som blev lukket tidligere på foråret, de er nu færdigspartlet og mangler blot slibing. Desuden foto af de gamle huller til røstjerne, -nu sløjfet da stagene er flyttet 20 grader bagud.
Er i fuld gang med spartling af huller og ujævnheder så dækket kan blive slebet og malet.
Her er billeder af de skum-fidus-huller som blev lukket tidligere på foråret, de er nu færdigspartlet og mangler blot slibing. Desuden foto af de gamle huller til røstjerne, -nu sløjfet da stagene er flyttet 20 grader bagud.
Flere sallinghorn fra John Mast
Havde regnet med at kunne genbruge det ene sæt sallinghorn til den nye rig.
Må desværre konstatere at de gamle horn er for korte, så turen gik i dag endnu en gang til John Mast i Greve, der har alt det rig-grej man kan drømme om.
Fik et sæt horn på 1,25m og er nu så småt klar til at bygge rig.
Riggen bliver med tre sæt horn alle vinklet 20 grader bagud, hvilket skulle være nok til at riggen bliver stående i bomningerne uden bagstag og hækstag sat, -hvilket kan blive nødvendigt under bomninger med så stor en kappe i storsejlet (kun aktuelt, hvis man er langsom.....).
Må desværre konstatere at de gamle horn er for korte, så turen gik i dag endnu en gang til John Mast i Greve, der har alt det rig-grej man kan drømme om.
Fik et sæt horn på 1,25m og er nu så småt klar til at bygge rig.
Riggen bliver med tre sæt horn alle vinklet 20 grader bagud, hvilket skulle være nok til at riggen bliver stående i bomningerne uden bagstag og hækstag sat, -hvilket kan blive nødvendigt under bomninger med så stor en kappe i storsejlet (kun aktuelt, hvis man er langsom.....).
mandag, juni 13, 2011
Glas på sværdet
Fik i dag lagt 200g rowing og epoxy på stiksværdet.
Så er det mere slidstærkt, der kan slibes på det og det bliver stivere.
Så er det mere slidstærkt, der kan slibes på det og det bliver stivere.
fredag, juni 10, 2011
Sværd høvlet færdigt
Så lykkedes det, efter ufattelige mængder høvlspåner er sværdet endeligt høvlet færdigt.
Hvor godt og præcist sværdets profil er blevet vil jeg lade være op til de kyndige, der på finerens åretegninger på fotoet nedenfor, kan vurdere præcisionen.
Hvad angår styrke, så er det 2,4 meter lange sværd med en bredde på 30 cm og en tykkelse på 38 mm nu med den ene 300g rowing måtte støbt ind i midten, så stærkt at sværdet kan bære min vægt uden at knække.
I weekenden vil sværdet dog blive belagt med et enkelt lag 125g roving for at give en slidstærk og glat overflade.
Hvor godt og præcist sværdets profil er blevet vil jeg lade være op til de kyndige, der på finerens åretegninger på fotoet nedenfor, kan vurdere præcisionen.
Hvad angår styrke, så er det 2,4 meter lange sværd med en bredde på 30 cm og en tykkelse på 38 mm nu med den ene 300g rowing måtte støbt ind i midten, så stærkt at sværdet kan bære min vægt uden at knække.
I weekenden vil sværdet dog blive belagt med et enkelt lag 125g roving for at give en slidstærk og glat overflade.
søndag, maj 29, 2011
Plug eller stiksværd?
Det går fremad med stiksværdet.
Det ene lag rowing som blev støbt ind mellem de fire lag finér har gjort profilet utroligt stift.
Man kan så småt begynde, at se profilets form, der er stadig en del timers arbejde tilbage, men nu er "navigations sporene" klar til at høvle og slibe efter. Så snart man har profilets form kan man navigere efter lagene i finéren og høvle et ret præcist profil, blot ved at følge lag-delingen i fineren.
Var egentlig på udkig efter at få CNC-fræst et sværdprofil, men må sande at det bliver lige dyrt nok, så der var ingen vej udenom, frem med finér, høvl og pap-skabelon.
Har ikke besluttet mig for om jeg vil bruge sværdet som det er her med et par lag roving og epoxy på hver side eller om det er en plug jeg er i gang med at lave. Hvis det færdige finér sværd bliver for tungt, så laver jeg det til en plug og støber et sværd af epoxy og måtte. Hvis jeg ender med denne løsning, så laver jeg kun én halvdel af sværdet og endevender blot den enes støbning, hvorved jeg får både en styrbord og bagbord halvdel fra blot én form.
Her nedenfor et par billeder af profilet, da det trådte frem af de rå planker.
Det ene lag rowing som blev støbt ind mellem de fire lag finér har gjort profilet utroligt stift.
Man kan så småt begynde, at se profilets form, der er stadig en del timers arbejde tilbage, men nu er "navigations sporene" klar til at høvle og slibe efter. Så snart man har profilets form kan man navigere efter lagene i finéren og høvle et ret præcist profil, blot ved at følge lag-delingen i fineren.
Var egentlig på udkig efter at få CNC-fræst et sværdprofil, men må sande at det bliver lige dyrt nok, så der var ingen vej udenom, frem med finér, høvl og pap-skabelon.
Har ikke besluttet mig for om jeg vil bruge sværdet som det er her med et par lag roving og epoxy på hver side eller om det er en plug jeg er i gang med at lave. Hvis det færdige finér sværd bliver for tungt, så laver jeg det til en plug og støber et sværd af epoxy og måtte. Hvis jeg ender med denne løsning, så laver jeg kun én halvdel af sværdet og endevender blot den enes støbning, hvorved jeg får både en styrbord og bagbord halvdel fra blot én form.
Her nedenfor et par billeder af profilet, da det trådte frem af de rå planker.
Stiksværdet tager form
Så blev det endelig tid til at påbegynde stiksværdet.
Da svingkølen ikke har nogen, eller kun ringe effekt når den svinges til luv, er det nødvendigt at montere et stiksværd i båden, der kan dæmpe afdrift under kryds.
Sværdet er lagt op i to 12mm og to 9mm stykker finér med et lag rowing i midten. Totallængden på sværdet er 2,4m, da det skal kunne nå igennem 1m fribord.
Det er mit bedste estimat, at 1,4m sværd under båden er nok. erfaringer fra sejlads, må vise om det er for langt eller kort.
Nedenfor er en billedserie af limning og samling af sværdet.
Ideen med rovingmåtten er at gøre sværdet stivere, ved ikke om det virker. Men nu giver jeg det en chance. I fald sværdet ikke bliver stift nok, kan der til sidst lægges et par kulfiberbånd på hver side af profilet.
Da svingkølen ikke har nogen, eller kun ringe effekt når den svinges til luv, er det nødvendigt at montere et stiksværd i båden, der kan dæmpe afdrift under kryds.
Sværdet er lagt op i to 12mm og to 9mm stykker finér med et lag rowing i midten. Totallængden på sværdet er 2,4m, da det skal kunne nå igennem 1m fribord.
Det er mit bedste estimat, at 1,4m sværd under båden er nok. erfaringer fra sejlads, må vise om det er for langt eller kort.
Nedenfor er en billedserie af limning og samling af sværdet.
Ideen med rovingmåtten er at gøre sværdet stivere, ved ikke om det virker. Men nu giver jeg det en chance. I fald sværdet ikke bliver stift nok, kan der til sidst lægges et par kulfiberbånd på hver side af profilet.
Håndtegninger og skitser
Det er håndtegninger, blyant, lommeregner, skitser på millimeterpapir og internettet, der holder dette projekt kørende!
Det tager ufatteligt meget tid at tegne og beregne i diverse computerprogrammer, når man blot er en amatør-tegner som jeg.
Her opmåling til finerstykkerne til sværdet.
Det tager ufatteligt meget tid at tegne og beregne i diverse computerprogrammer, når man blot er en amatør-tegner som jeg.
Her opmåling til finerstykkerne til sværdet.
Design af stiksværd
Har fået mange godt råd efter omtale på www.minbaad.dk af min tvivl vedr. hvilket NACA profil, der kan bruges til et stiksværd. Resultatet er at jeg har valgt ikke at bruge det anbefalede konservative sikre valg af NACA 0012, som er et godt all round profil.
I stedet er valget faldet på nedenstående profil. Dog har jeg valgt ikke at lave det asymmetrisk, da det vil kræve enten to sværd alternativt at sværdet kan endevendes. Desuden vil det kræve at jeg bygger sværdkiste i begge sider af båden, hvilket er dobbelt så meget arbejde.
Ved godt der er fordel ved at anvende det asymmetriske profil, da det generere markant mere lift end et symmetrisk, men nu er valget truffet, ét symmetrisk stiksværd i midten.
Profilet får dimensionerne 300mm langt og godt 40mm bredt.
fredag, maj 27, 2011
Mast og nye sallinghorn
Nu hvor det nye skot er monteret i båden er det tid til at se nærmere på masten og de nye sallinghorn.
Havde håbet på at det var nok med ét nyt sæt sallinghorn, men kan nu se der bliver brug for at starte bilen op og køre til John Mast i Greve efter endnu et sæt lange sallinghorn.
Tegningen her nedenfor viser den gamle 7/8 rig til venstre og hvordan den nye rig skal se ud med topstag helt til mastetoppen og sallinghorn i bådens fulde bredde.
Havde håbet de nederste gamle sallinghorn var lange nok til at flytte op på anden salling, men det er slet ikke nok. Bliver nødt til at have 1m bredde sallinghorn på deroppe.
Frygter for vægten men nu er der ikke noget at gøre, røstjernen er flyttet ud i borde så nu bliver det sådan. tilgengæld bliver riggen og mastetoppen meget stabil, hvilket der er behov for med en gennaker på 90 kvm og en topflynder på storsejlet med en bredde på godt over 1m....
Havde håbet på at det var nok med ét nyt sæt sallinghorn, men kan nu se der bliver brug for at starte bilen op og køre til John Mast i Greve efter endnu et sæt lange sallinghorn.
Tegningen her nedenfor viser den gamle 7/8 rig til venstre og hvordan den nye rig skal se ud med topstag helt til mastetoppen og sallinghorn i bådens fulde bredde.
Havde håbet de nederste gamle sallinghorn var lange nok til at flytte op på anden salling, men det er slet ikke nok. Bliver nødt til at have 1m bredde sallinghorn på deroppe.
Frygter for vægten men nu er der ikke noget at gøre, røstjernen er flyttet ud i borde så nu bliver det sådan. tilgengæld bliver riggen og mastetoppen meget stabil, hvilket der er behov for med en gennaker på 90 kvm og en topflynder på storsejlet med en bredde på godt over 1m....
søndag, maj 22, 2011
Bededagsferien brugt til støbning
Så har der igen været gang i epoxystøbningen.
Vejret var godt og temperaturen høj så det har de sidste par døgn været perfekt vejr til epoxy støbning.
Har desuden fået støbt forstærkninger i agten for kølkassen.
Mangler nu blot en række langsgående forstærkninger bl.a. under cockpit og foran masten, så er støbearbejdet overstået. Så mangler der blot ror, beslag og alt det andet udvendigt.
Mange har skrevet og spurgt, hvad det er for nogle sorte fibre der støbes med i laminatet. De mange sorte streger i støbningen skyldes hverken kulfiber eller smart mønster, men er blot streger efter den sorte spritpen jeg bruger til at markere, hvor måtterne skal klippes...
Vejret var godt og temperaturen høj så det har de sidste par døgn været perfekt vejr til epoxy støbning.
Har ny fået støbt det nye hovedskot i båden samt støbt op til nye røstjerne 20 grader bag ved masten.
Hovedskottet er lavet af 10mm WBP krydsfiner med tre lag rowing på hver side. Allerede i dag efter blot 12-18 timer er skottet utroligt stift.
Mangler nu blot en række langsgående forstærkninger bl.a. under cockpit og foran masten, så er støbearbejdet overstået. Så mangler der blot ror, beslag og alt det andet udvendigt.
Mange har skrevet og spurgt, hvad det er for nogle sorte fibre der støbes med i laminatet. De mange sorte streger i støbningen skyldes hverken kulfiber eller smart mønster, men er blot streger efter den sorte spritpen jeg bruger til at markere, hvor måtterne skal klippes...
Film - god inspiration
Man kan få meget god inspiration og se mange detaljer på film som denne.
http://wn.com/In_the_transat
Minitransat 6.5 bådene har samme mast, rig, sejl, køl og ror som min 717.
Og ombygningen er netop gjort indenfor målene for minitransatterne, så jeg ka købe udstyr og tjekke min beregninger op imod disse både.
http://wn.com/In_the_transat
Minitransat 6.5 bådene har samme mast, rig, sejl, køl og ror som min 717.
Og ombygningen er netop gjort indenfor målene for minitransatterne, så jeg ka købe udstyr og tjekke min beregninger op imod disse både.
søndag, maj 08, 2011
Nyt mastehul
Der var kraftig tæring i det originale mastehul fra 1982 og det er desværre ikke længere muligt at få de originale mastehuller mere, så der var ingen vej udenom, -måtte igang med at lave et nyt.
Har besluttet at lave det nye mastehul i fiber og epoxy, men er i tvivl om hvilken styrke, der er behov for, når der er tale om en gennemgående mast. Mener der skal være tale om et mastehul der er stærkt nok til at optage kræfterne fra masten, hvis den i hårdt vejr står på en af siderne, desuden skal det kunne optage kræfterne fra kiler og masteklodser ifald vi ønsker at ændre på masten langskibs placering i mastehullet.
Endte med 11 lag 200g rowing, støbt over et skum-aftryk af den originale mastefod, omviklet med vitawrap.
Har besluttet at lave det nye mastehul i fiber og epoxy, men er i tvivl om hvilken styrke, der er behov for, når der er tale om en gennemgående mast. Mener der skal være tale om et mastehul der er stærkt nok til at optage kræfterne fra masten, hvis den i hårdt vejr står på en af siderne, desuden skal det kunne optage kræfterne fra kiler og masteklodser ifald vi ønsker at ændre på masten langskibs placering i mastehullet.
Endte med 11 lag 200g rowing, støbt over et skum-aftryk af den originale mastefod, omviklet med vitawrap.
Tæring i mastehullet
Utroligt hvor kraftig tæring kan være over vandoverfladen.
Blot på grund af spændingsforskellen mellem rustfrit stål og aluminium samt års salt havgus er det originale mastehul i båden næsten tæret væk i den ene side.
Blot på grund af spændingsforskellen mellem rustfrit stål og aluminium samt års salt havgus er det originale mastehul i båden næsten tæret væk i den ene side.
Abonner på:
Opslag (Atom)