fredag, maj 01, 2020

Lidt fotoguf fra Silverrudder

Har haft disse liggende på et web-drev og sygne hen. Det er synd så nu skal de ud og vises frem.
fotograf er Chris Gossmann, en forrygende sejlfotograf fra Tyskland, der selv har en larsen 28, Nanna.













tirsdag, december 24, 2019

Ny rorpind

Trænger til en ny rorpind og vil samtidig godt have en i teak der ikke kræver lak hvert forår.

Har taget krumningen fra den gamle rorpind og lamineret en ny af 5 lag teak. 
Har desuden øget diameteren lidt i forenden af rorpinden for at få bedre greb i dårligt vejr og ved startmanøvrer ved kapsejlads. Vil desuden gerne have min Spinlock www.spinlock.co.uk
rorpindsforlænger monteret og den kræver kraftigere rorpind. 

Ny rorpind - virker perfekt og har muligvis givet lidt ekstra fart på kryds 😄😄😎😃💪😀

søndag, november 24, 2019

Elpanel og ny el - det tager lang tid.....

Så blev det el-panelets tur.
Det originale el-panel fra 1987 virker egentligt OK, men er efterhånden noget irret og medtaget, så tænkte det var tid til at få et vandtæt/stænktæt panel monteret der bedre kan håndtere LED og har flere sikringer så de elforbrugende ting kan blive spredt ud over flere sikringer.

Endte med at vælge et VETUS, Kontaktpanel Type P8, 12/24 Volt.
www.vetusonline.com


Gamle Originale el-panel. 4 sikringer alle glasrør.
Nye elpanel med 8 sikringer, vandtæt og ekstra 12v eludtag ved siden af også vandtæt.
Vil gerne have el-panelet vandtæt/stænktæt, da det sidder lige nedenfor lugen i styrbord side, hvilket er lidt udsat når vi går hårdt til den med spiler op og spiler ned, da den oftest hænger i en kapsejladspose i nedgangslugen....












søndag, november 17, 2019

Vegvisir race - Great Experience

Havde egentligt besluttet at der ikke blev noget kapsejlads i år.
Men så ville skæbnen at båden tilfældigvis havnede ved startlinjen af Vegvisir race i år...…..😎

www.vegvisirrace.com

Og så er der jo ikke andet at gøre end at få skuden gjort kapsejladsklar og få rigget op til en ordentlig omgang race.

Og helt dårligt gik det da ikke - vi lå nummer 3 de første 175 sømil, så lidt tid skulle de udenlandske semi- og full-proffer da bruge for at indhente den gamle Larsen 28 😄😂😀😈😎😎😎😎😎
Og det til trods for at vi blev grundejere på et ålerev i Smålandsfarvandet midt om natten.

De stillede ellers med alt, hvad der kunne trække  - Vakuum støbte kulfiber racere fra Schweitz og Tyske Offshore mestre i Minitransat 6.5 fra Prototypeklassen.

Vi må nok hellere slå et smut forbi Vegvisirrace igen næste år.

Her nedenfor en skøn blanding af stemningsbilleder.

Lidt voldsom konkurrence for en Larsen 28 fra 1987...….

selvom man blot er to mand ombord på denne kapsejlads, så er det utroligt så meget lor.. man får slæbt med 

Mange udenlandske både var tilmeldt. Vegvisir er formentligt det bedste sted i DK at se hvad der rører sig på den europæiske kapsejldsfront uden for de store klassebådsfelter. 




Bred røv......

Og bred snude - minder lidt om en Canadisk Scow


Flot måne fulgte os på vej første nat, hvor en del både måtte udgå grundet grundstødninger og havarier




Kold morgen med to glade gutter, der trækker ned langs Langeland for at stikke ud i Østersøen ved Ærø


Kryds, kryds, kryds -  vi elsker det og gerne mere vind, så har de moderne konstruktioner svært ved at trække fra en Larsen 28. Det har de fleste både faktisk når det er hårdt vejr og kryds. 


Morgensol





Udskifte inderbeklædningen i Kahytten

Har længe syntes kahyttens inderbeklædning i skumplast var blevet træt og kedelig at se på.
Men har afholdt mig fra at skifte den, da alle jeg har talt med siger det er et KÆMPE arbejde...

Brugte lang tid på at udtænke en plan.
Og det viser sig at være super nemt at skifte! 
Så bare kom i gang. 



Jeg brugte en Fine Cutter med et knivblad. Samme blad som man vistnok bruger til at skære gulvtæpper og andre bløde materialer med. 
det tog cirka 30-40 minutters koncentreret arbejde at skære en sektion ud, dvs. hele bagbord side i kahytten ca. 30 minutter samt hele fortrekanten i bagbord side yderligere 40 minutter. 

Til både styrbord og bagbord side gik der i alt 3 knive til skærearbejdet. 
fordelen ved knivene er at de er så fleksible at de bøjer med skrogfaconen og derfor ikke skærer i skroget!!! men kun snitter det gamle skumplast af. 

Efterfølgende var det ikke nødvendigt at slibe. 
I stedet for trak jeg med en fintandet tandspartel blot Tec-7 i hvid ud over hele overfladen. Fordelen ved at bruge Tec-7 er at det klister så tilpas meget at man blot efterfølgende hænger det nye plast-skum tapet direkte op og ruller eventuelle luftbobler ud med en gummirulle - let og lige til - ingen efterarbejde og ingen fastholdelse mens lim tørrer op og man kan i cirka 30 minutter trække lidt rundt med det nye skumplast -tapet så det sidder perfekt. 

Min vurdering er at det er mange gange nemmere end at arbejde med kontaktlim. Der ikke lader sig justere efter montage om som generelt er svært at håndterer til det proff. resultat. 

Den gamle inderbeklædning var blevet vel godt træt... 

Med Fine Cutter tog det ingen tid at fjerne det gamle.



Lavede pap-skabeloner af alle stykker inden jeg skar og klippede i det nye skumplast-beklædning, da det er vildt dyrt og man derfor ikke ønsker at skære forkert..

Endte med at fravælge gulvtæpper til terasser og andre alternative materialer, da jeg ikke ønsker at båden bliver tungere da vi også bruger den til kapsejlads og derfor altid kæmper for at holde vægten nede. 

Valgte den bedst mest fleksible, brandhæmmende og bakterie og mug hæmmet skumbeklædning der kan købes for penge, det var dyrt...….

Streger, streger, klippe og skære. Skumtapetet er nemt at arbejde med og kan både klippes og skæres med hobby kniv. 



Der gik én tube 310 ml. Tec-7 til hver montage. 
Først trykkede jeg blot store klatter ud, jævnt fordelt overalt. 
Derefter blev det trukket ud med tandspartel med fint tandsæt. 


Her er Tec-7 trukket ud med tandspartel og skumtapetet er klar til at blive lagt op. 


Tec-7 klistre så meget at man ikke behøver at holde tapetet på plads efter montage. Det blev hængende og der var cirka 30 minutters tid hvor man med en hård håndflade kunne trække tapetet lidt rundt og få de sidste millimeter passet til. 






Og værsgo!
Ny inderbeklædning…..