Det skal være sjovt at komme på vandet og gerne for et overkommeligt budget - det har altid været målet for mine mange bådprojekter. Jeg tror på at alle både kan vinde en aftenkapsejlads eller en distancesejlads - blot de er optimeret og vedligeholdt godt. Der ligger over 250 artikler fra de sidste 10 år her på bloggen så gå gerne på opdagelse.
lørdag, april 27, 2024
Ny dæksbelægning
lørdag, januar 27, 2024
Inspiration ude i verden - Vendee Globe
Ude i verden og hente lidt inspiration.
Der varmes seriøst op til et godt race til efteråret.
2024 Edition - Vendée Globe - En (vendeeglobe.org)
Indtil de liner op på startlinjen i november 2024, så må man nøjes med at kigge på de andre både der ligger ved flydebroen i Port Olona.
Dejlige dage på vandet
Og nu det som det hele handler om - de dejlige dage på vandet.
Og en enkelt aftenkapsejlads i ny og næ.
Går og tripper for sæsonstart.
Der er bestilt nye sejl og der er ved at blive splejset nye bagstag i Dynema.
Perfekt balance - centerløft
Efter opmåling - så kommer stiksav!
Det er altid med en stor portion gummiarm at stiksaven startes på båden - og især når det er på de helt centrale dele af båden.
Skåret hul i ruftag og skydekappe - fordi opmålingen viser det er præcist der løftestroppen for centerløft skal være.
Gammel Bundmaling aaarrrgghghgh
Der er ingen vej udenom - hvis man køber en gammel båd og vil sejle kapsejlads, så skal alt den gamle bundmaling af.
Har prøvet det før og på en lille båd er det ikke så slemt, hvis man er nogle stykker der hjælpes.
Så vi gik i gang - men det viste sig hurtigt at nogle tidligere ejere havde smurt epoxy uden på gammel bundmaling. Det gør arbejdet med at fjerne bundmaling vildt hårdt - nogle steder kan man skrabe det af og andre steder er der kun slibning med støvsuger som eneste vej frem fordi det er for hårdt til at skrabe af, og selv med slibning er det svært.
Lang historie kort (og mega lange arme bagefter) er at efter sindsygt meget arbejde kom det hele af.
mandag, august 21, 2023
Bundmaling
Syntes det er blevet svært - ellers gode bundmalinger udfases og nye kommer til med helt andre karateristika.
Efter mange overvejelser er vi end med den nye bundmaling fra Hempel - Hempaspeed.
Tror det er en af de mest fremtidssikrede.
Virker nem at påføre og virker til at tørre op til en meget glat overflade.
Bliver spændende at se hvordan den opfører sig.
Holder den begroningen væk, er den god til kapsejlads, nem at vedligeholde.
mandag, juni 05, 2023
Opmåling til centerløft
Vil gerne have centerløft i båden da vi fik en landevejstrailer med i købet.
Der er flere gode ting ved centerløft i så lille en sejlbåd (24 fod). for det første kan man løfte den op og vaske den i bunden i løbet af sæsonen. Man slipper for at være afhængig af vognmand forår og efterår. og båden kan nemmere trailes rundt om sætte i vandet forskellige steder når det e Centerløft - da man derved selv må betjene kraner for søssætning, hvorimod åg og stopper - den traditionelle måde at løfte på, kræver krancertifikat og derved prof. kranfører.
Det store spørgsmål ved centerløft er altid - HVOR SKAL MAN SKÆRE HULLET !!! i ruftaget og hvilken kølbolt skal der løftet i?
Der er en meget lavpraktisk og 100% nøjagtig måde at finde ud af det på. Man sætter båden på en rund stang og flytter stange lidt frem og tilbage under kælen indtil båden balancerer og med blot en hånd kan tippes op og ned langskibs.
Så det gjorde vi....
Her et klassisk professionelt løft med stropper.
lørdag, maj 20, 2023
Afstive kølsvinet yderligere
Båden vejer ca 1.400 kilo så vi lægger 6-8 lag, hvor der er mest belastning. Sammen med det eksisterende laminat der er massiv glasfiber må det være godt nok.
Halvvejs - kan godt se det e nogle somre siden der sidst blev leget med epoxy og måtte - nå men det ender med at blive godt. West system epoxy er nemt at arbejde med bare forarbejdet er godt og der absolut ingen fugt er. eneste andet der mangler er 15-20 grader tør luft, så skal resultatet nok blive godt. Og husk nu - der må ikke være luftlommer når arbejdet er færdigt - på billedet ovenfor er der et stykke vej endnu ;0)
tirsdag, april 26, 2022
Så der ny Larsen i familien
Så er der købt ny Larsen - denne gang den mindre kendte Larsen 232.
Der blot er produceret i 6 eksemplarer. Detter DEN-1 og den er fra 1990.
Så vidt vides er de to både i Danmark og de sidste fire i Tyskland - Skriv gerne hvis du ved mere om Larsen 232 og hvor de øvrige er.
Og for første gang er det en delebåd, det har jeg ikke prøvet før men nu kaster jeg mig ud i det med sejlerkammeraterne Ulrik og Rune.
Det reducerer arbejde og omkostninger med 2/3 - teoretisk, så må vi se om det holder eller om vi blot køber 3 gange så meget grej ;0)
Til at begynde med polerer vi blot fribord, laver centerløft ved en af kølboltene og lægger nyt epoxy og måtte ved bundstokkene og givet apteringen olie. Derefter er det på vandet og prøve damen af - så må vi se hvad der derefter skal laves.
Men gætter på at vi skal have den ordnet 100% i bunden så den er i kapsejladsværdig stand, kigget på sejl og rigtrim og muget ud i kahyt og kistebæke.
Så følg med her på siden efterhånden som vi laver tingene lægger vi billeder og beskrivelser op.
tirsdag, august 31, 2021
mandag, juli 20, 2020
Båden er solgt - ny båd hentet
Vi vil løbende her på siden lægge artikler og beskrivelser op af de forbedringer og den vedligeholdelse vi laver på båden.
tirsdag, juni 02, 2020
Hovedskot ordnet og lakeret
Inden lakering er der slebet med korn 80.